Blushøj Camping – Ebeltoft

Blushøj Camping – Ebeltoft

Blushøj Camping blev anlagt i begyndelsen af 1960’erne i et meget kuperet terræn, 4 km sydøst for Ebeltoft. Pladsen er gennem årene nænsomt indplaceret i terrænet i større og mindre terrasser (ca. 40 niveauer fra 3 til 30 m over havet). Fra en del af terrasserne er der en flot-flot udsigt over havet til den historiske ø Hjelm.

Blushøj Camping ligger for enden af en blind vej, højt over Kattegat. Her består “trafikstøjen” enten af en coaster eller en enkelt fiskekutter, der tøffer forbi. Den varierede beplantning på de mange skråninger gør en tur rundt på pladsen til en speciel oplevelse – her er det ikke kun campingvogne, der møder øjet, men de grønne nuancer og det vekslende lysspil i havet, der fæstner sig på nethinden.

Vi har naturligvis moderne faciliteter; Swimmingpool med dobbeltrutsjebane og sprøjt, og dejlige sydvendte solterrasser. Gode badefaciliteter, køkken og opholdsstue med terrasse. Vi har også 6-personers hytter til udlejning.

Kontakt info

Elsegårdevej 55, 8400 Ebeltoft